Content Cases
Her kan du dykke ned i et udvalg af det content, vi har udviklet sammen med vores kunder – fra interaktive annonceoplevelser og visuelt SoMe-indhold til AI-genererede billeder og brandingformater.
Kunde
Årsrapport eksekveret i lynoplevelse
Hvordan får man flere til at engagere sig med en (kedelig) årsrapport? For Nordea-fonden udviklede vi en lynoplevelse – en interaktiv, full screen annonce, hvor brugerne selv kunne klikke sig rundt og dykke ned i fondens indsatsområder og på den måde se hvor mange penge der er blevet delt ud og hvilke konkrete projekter pengene er gået til.
Med formatet kunne vi både skabe kvalificeret kendskab og indsamle værdifuld data om brugernes adfærd direkte i annoncen. Resultatet? En brandingoplevelse, der aktiverer nysgerrighed og giver indsigter, der kan bruges videre i markedsføringen.
Eksekveringen og formatet har været en stor succes og på baggrund af de opnåede resultater er det besluttet at implementere formatet fremover.
Kunde
Som en del af en større brandingkampagne for Zleep Hotels udviklede vi en lynoplevelse, der gjorde det muligt at engagere målgruppen på en mere aktiv måde – og samtidig indsamle data, der kunne bruges videre i brugerrejsen.
Zleep leverede indholdet, og vi sammensatte oplevelsen, så det både matchede brandets visuelle stil og kampagnens strategiske mål. Resultatet blev et annonceredskab, der kombinerede stærk visuel storytelling med konkrete brugerindsigter.
Lynoplevelse til brandingkampagne
Kunde
AI indhold
Hvordan kommunikerer man et komplekst, digitalt værktøj på en enkel og indbydende måde? For ATP udviklede vi visuelt content til Barselsplanlæggeren – et digitalt redskab, der hjælper kommende forældre med at planlægge barsel.
Da der ikke fandtes eksisterende billedmateriale, skabte vi alt fra bunden med AI-genererede billeder og animationer – selvfølgelig i tråd med ATPs visuelle identitet og designmanual. Resultatet blev et stilrent og sammenhængende udtryk, der løftede formidlingen og passede naturligt ind i det digitale univers.
Kunde
Video og visuelt content på begrænsede midler
Hvordan formidler man et vigtigt budskab, når budgettet er stramt og der ikke er adgang til eget materiale? For Bedre Psykiatri producerede vi en video baseret på nøje udvalgt stockmateriale fra Shutterstock, der blev klippet og sat sammen med tekst og musik i en fortælling, der både rørte og engagerede.
Derudover udviklede vi stills og karusseller til sociale medier, så budskaberne kunne leve videre i forskellige formater – med et samlet visuelt udtryk, der passede til organisationens tone og formål.
Kunde
Når billedmaterialet er begrænset, kræver det kreativitet at skabe noget, der fanger øjet. For restauranten Ælsk udviklede vi animationscontent til sociale medier, hvor vi udnyttede hvert eneste billede til fulde.
Med animeret logo-præsentation, intro og outro samt en 3D zoom-effekt skabte vi bevægelse og visuel dybde, der gjorde indholdet langt mere levende og engagerende – uden at gå på kompromis med brandets æstetik.
Animationscontent
Kunde
Lynoplevelse med produktfokus og dataindsigt
Hvordan præsenterer man et bredt sortiment uden at miste brugeren undervejs? For Eva Solo udviklede vi en lynoplevelse, der gav et elegant overblik over udvalgte produkter – samtidig med, at vi skabte en tydelig call to action og indsamlede data til den videre brugerrejse.
Oplevelsen fungerede som et digitalt showroom, hvor brugeren kunne udforske universet i eget tempo – og hvor hvert klik gav Eva Solo værdifuld indsigt i, hvad der vækker interesse.
Kunde
Hvordan får man regnskab til at skille sig ud på sociale medier? For Regnskabsskolen udviklede vi karusseller, animationer og single images, hvor hver annonce havde sin egen skarpe, kommunikative vinkel.
Indholdet blev til på baggrund af en fælles workshop, hvor vi identificerede nøglebudskaber og målgruppens behov. Med et begrænset visuelt udgangspunkt skabte vi content, der var både engagerende og relevant – og som talte direkte til målgruppen.
Content med klare budskaber
Skal vi også hjælpe dig?
“Vi har haft CPC Social som bureau igennem en årrække, og vi har fra første dag været meget tilfredse med samarbejdet.”
Louise Junge-Petersen, Marketing Projektleder
FDM